Der er mange praktiske ting, der skal gå op i en højere enhed, når man skal stable et arrangement på benene. Hvis du ønsker at engagere os, har vi nogle praktiske behov, som du kan læse lidt om her.

Oplysningerne skal betragtes som en rettesnor, vi er interesseret i at finde gode løsninger, hvis det kniber med at indfri behovene.

Adgangsforhold
Såfremt der til det lokale som arrangementet afholdes i, er mere end 3-4 trappetrin, eller hvis lokalet er på 1. sal el. lign., skal vi have en dialog om hvordan vi kan tackle det problem. Vores udstyr er forsynet med hjul og er tungt, men vi har en rampe, så vi fra bilen kan læsse direkte ind over nogle få trappetrin.

Scene/plads
Vores ønske til plads er 4,5m i bredden og 2,5m i dybden. Et lavt podie på 20-40cm foretrækkes. Scenen i et forsamlingshus vil vi gerne undgå, hvis bordplanen tillader det. Vi skal altid være placeret således at vi har publikum og dansegulvet direkte foran os.

Strøm
Som hovedregel bør der forefindes 400V 16A CEE kraft indenfor 10m afstand fra hvor vi skal spille.